Giver sociale medier politikerne mere kontrol over deres budskaber i dagbladene?

En ana­lyse af avi­ser­nes brug af danske poli­ti­keres opda­te­rin­ger på Face­book og Twit­ter.

Poli­ti­ker­nes opda­te­rin­ger på socia­le medi­er cite­res ofte i nyheds­dæk­nin­gen, og i jour­na­lis­tis­ke kred­se drøf­tes det, hvad den­ne udvik­ling bety­der for rela­tio­nen mel­lem poli­ti­ker­ne og journalisterne. 

I den­ne ana­ly­se under­sø­ges der, hvad der karak­te­ri­se­rer de cite­re­de opda­te­rin­ger i ni dans­ke dag­bla­de i peri­oden 2011–2013, og hvad udvik­lin­gen bety­der for poli­ti­ker­nes mulig­he­der for at kon­trol­le­re deres budskaber.

Socia­le medi­er er i løbet af det sids­te årti ble­vet en inte­gre­ret del af poli­ti­ker­nes kom­mu­ni­ka­tion med offent­lig­he­den. Poli­ti­ker­ne kan bru­ge socia­le medi­er til at kom­mu­ni­ke­re direk­te med bor­ger­ne uaf­hæn­gig af masse­me­dier­ne, som tra­ditio­nelt har været bin­de­led mel­lem poli­ti­ker­ne og bor­ger­ne, hvil­ket med­fø­rer, at poli­ti­ker­ne på socia­le medi­er har deres egen kanal, som de kan bru­ge i kam­pen om væl­ger­nes gunst. 

Side­lø­ben­de er jour­na­lis­ter begyndt at moni­to­re­re plat­for­me­ne for nyheds­scoops, hvil­ket giver poli­ti­ker­ne endnu en mulig­hed for at få spredt deres buds­kab til den bre­de offent­lig­hed. Da den davæ­ren­de kul­tur­mi­nis­ter Uffe Elbæk (Det Radi­ka­le Venst­re – fra 2013 Alter­na­ti­vet) i 2012 kom ud i en minis­ter­storm og valg­te at træ­de til­ba­ge, offent­lig­gjor­de han sin beslut­ning på Face­bo­ok uden at stil­le op til efter­føl­gen­de inter­views før dagen efter på et presse­møde. Opda­te­rin­gen blev gen­gi­vet i fuld læng­de i majo­ri­te­ten af de lands­dæk­ken­de aviser, og her­med und­gik Elbæk at skul­le sva­re på kri­tis­ke spørgs­mål fra journalisterne.

Tenden­sen til at cite­re poli­ti­ker­ne fra deres pro­fi­ler på socia­le medi­er begræn­ser sig dog ikke til poli­tis­ke skan­da­ler. En ana­ly­se af de dans­ke dag­bla­des brug af opda­te­rin­ger fra poli­ti­ker­nes kon­ti på Face­bo­ok og Twit­ter siden 2006 viser, at dag­bla­de­nes brug af poli­ti­ker­nes opda­te­rin­ger ikke ude­luk­ken­de er knyt­tet til højt­pro­fi­le­re­de skan­da­ler, men fore­går kon­ti­nu­er­ligt og i sti­gen­de grad.

Som en del af en PhD afhand­ling ved Aal­borg Uni­ver­si­tet om, hvor­dan poli­ti­ker­nes brug af socia­le medi­er med­fø­rer en grund­læggen­de for­and­ring i dyna­mik­ker­ne mel­lem poli­ti­ker­ne, pres­sen og bor­ger­ne, under­sø­ges der i den­ne ana­ly­se, hvad der karak­te­ri­se­rer de opda­te­rin­ger fra folke­valg­te poli­ti­ke­re på Face­bo­ok og Twit­ter, der cite­res i ni dans­ke dag­bla­de i peri­oden 2011–2013, og hvad udvik­lin­gen bety­der for poli­ti­ker­nes mulig­he­der for at kon­trol­le­re deres buds­ka­ber. Under­sø­gel­sen byg­ger både på en ana­ly­se af avi­ser­nes brug af poli­ti­ker­nes opda­te­rin­ger på Face­bo­ok og Twit­ter og efter­føl­gen­de inter­views med et bredt spekt­rum af poli­ti­ke­re med hen­syn til både par­ti, position i par­ti­et, par­la­men­ta­risk erfa­ring og erfa­ring med socia­le netværkssider.

Hvad der karakteriserer de citerede opdateringer?

Neden­stå­en­de tabel viser fle­re inter­es­san­te fund. Først og frem­mest viser tabel­len, at poli­ti­ker­nes opda­te­rin­ger ofte­re bru­ges til at illust­re­re og uddy­be en bre­de­re nyheds­his­to­rie end som en selv­stæn­dig nyhed med mind­re der er tale om en poli­tisk skan­da­le eller en poli­ti­ker, der taler imod den offi­ci­el­le parti­po­li­tik. Med illust­ra­tion menes, at cita­tet spil­ler en mind­re væsent­lig rol­le i artik­len og kan skæ­res væk uden, at artik­len svæk­kes f.eks. i til­fæl­de hvor cita­tet ikke udlø­ser artik­len eller optræ­der som en ter­ti­ær kilde.

Tabell 1. Klikk på tabellen for større versjon.

Tabell 1. Klikk på tabel­len for stør­re versjon.

Derud­over viser tabel­len en høj­sig­ni­fi­kant sam­men­hæng (p<0,0005) mel­lem poli­ti­ker­nes insti­tu­tio­nel­le position og antal­let af cita­ter, såle­des meni­ge folke­tings­med­lem­mer i høje­re grad cite­res via deres online­kon­ti end minist­re­ne det i høj grad er meni­ge folke­tings­med­lem­mer, som cite­res via deres online­kon­ti (tabel 1 som pdf).

Politikernes aktivitet på Facebook og Twitter

Ana­ly­sen viser også, at poli­ti­ker­nes par­la­men­ta­ris­ke erfa­ring ikke har betyd­ning for antal­let af cita­ter i peri­oden, og at poli­ti­ker­nes akti­vi­tets­niveau på Face­bo­ok og Twit­ter i en repræ­sen­ta­tiv peri­ode af 2013 hel­ler ikke har en betyd­ning for, hvor ofte poli­ti­ke­ren cite­res fra sin online pro­fil i perioden.

Tabel 2 viser, at ud af de 54 poli­ti­ke­re, som blev cite­ret i uge 48–50 i 2013, cite­res 55.6 pct. 1–3 gan­ge og 44.4 pct. mere end fire gan­ge uaf­hæn­gig af deres akti­vi­tets­niveau. Af poli­ti­ke­re som har lavet mere end 100 opda­te­rin­ger og twe­ets i peri­oden, cite­res ca. 62 pct. mere end 3 gan­ge. Fors­kel­len mel­lem de tre akti­vi­tets­niveau­er er dog ikke sta­tis­tisk sig­ni­fi­kant, og der­for synes poli­ti­ker­nes akti­vi­tets­niveau på Face­bo­ok og Twit­ter ikke ale­ne at have en betyd­ning for, hvor ofte aktø­ren cite­res (tabel 2 som pdf).

Tabell 2. Klikk på tabellen for større versjon.

Tabell 2. Klikk på tabel­len for stør­re versjon.

Giver sociale medier politikerne mere kontrol over deres budskaber?

Tid­li­ge­re stu­di­er af dag­bla­de­nes brug af poli­ti­ke­res online ytrin­ger kon­klu­de­rer, at socia­le medi­er har givet poli­ti­ker­ne en stør­re kon­trol over deres buds­kab i og med, at de kan bru­ge plat­for­me­ne til at kom­mu­ni­ke­re direk­te med offent­lig­he­den og der­ved omgå de tra­ditio­nel­le gate­keepe­re, hvil­ket ænd­rer magtre­la­tio­ner­ne mel­lem poli­ti­ker­ne og jour­na­lis­ter­ne i poli­ti­ker­nes favør. 

Et karak­te­ris­ti­ka ved dag­bla­de­nes brug af poli­ti­ker­nes opda­te­rin­ger og twe­ets i peri­oden er, at 90–95 pct. af artik­ler­ne cite­rer poli­ti­ker­nes opda­te­rin­ger direk­te og langt største­de­len uden et opføl­gen­de inter­view, hvor jour­na­lis­ten kan stil­le kri­tis­ke spørgs­mål. Opfat­tel­sen blandt de inter­viewe­de poli­ti­ke­re er i over­ens­stem­mel­se med fun­de­ne i ind­holds­ana­ly­sen: poli­ti­ker­ne ople­ver, at socia­le medi­er er med til at give dem en indi­vi­du­el medie­ka­nal med adgang til væl­ger­ne og jour­na­lis­ter­ne. Såle­des valg­te davæ­ren­de kul­tur­mi­nis­ter Uffe Elbæk (nu for­hen­væ­ren­de med­lem af Det Radi­ka­le Venst­re) i vin­te­ren 2012 at offent­lig­gø­re sin afgang som kul­tur­mi­nis­ter på Face­bo­ok uden at give opføl­gen­de inter­views om afgan­gen i mere end en dag. Jour­na­lis­ter­ne var der­for over­ladt til at cite­re fra kul­tur­mi­nis­te­rens face­bo­ok­pro­fil, hvil­ket gav Elbæk stor kon­trol over sit budskab.

Om artik­len
Artik­len er en for­kor­tet ver­sion af Kjeld­sen 2016 «Mel­lem kon­trol og afmagt: Ænd­re­de rela­tio­ner mel­lem poli­ti­ke­re og jour­na­lis­ter på socia­le netværks­si­der», Medie­kul­tur 2016, 59, 95–114.

Ana­ly­sen og de efter­føl­gen­de inter­views afslø­rer dog også, at umid­del­bar­he­den og poten­tia­ler­ne for inter­ak­ti­vi­tet, som er en del af plat­for­me­ne også kan være risi­ka­belt, da aktø­rer­ne i et øje­bliks ind­sky­del­se kan kom­me til at udtale sig over­ilet og bli­ve sår­ba­re for and­re menings­dan­ne­res ytrin­ger. Såle­des er der fle­re eksemp­ler på, at poli­ti­ker­ne har skre­vet en opda­te­ring uden at over­ve­je kon­se­kven­ser­ne heraf. I 2013 bli­ver Søren Pind (Venst­re) cite­ret fra sin face­bo­ok­kon­to for en kri­tik af nyud­nævn­te uden­rigs­mi­nis­ter, Hol­ger K Nielsen (SF), da Søren Pind mener, at den nyud­nævn­te minis­ter hyl­der Cuba i sin til­træ­del­ses­tale. Pinds opda­te­rin­ger cite­res en del de føl­gen­de dage, her­under også and­re poli­ti­ke­re og menings­dan­ne­res reak­tio­ner på Pinds adfærd. Om situa­tio­nen ræson­ne­rer han:

Det var hvert fald et eksem­pel på hvor jeg bur­de have været lang­som­mere men der med­vir­ke­de de socia­le medi­er til at […] alt­så det at jeg hav­de den mulig­hed og skrev at jeg kun­ne ikke for­stå at der ikke var nok der reage­re­de… så blev jeg gal og så skrev jeg en gang til og så skrev jeg en tred­je gang og så sag­de det bang. (Søren Pind, Venstre)

Han ender med at træk­ke et annon­ce­ret sam­råd om emnet til­ba­ge efter et møde med sin parti­le­del­se. Eksemp­let demon­stre­rer, hvor­dan socia­le medi­er kan med­føre, at poli­ti­ker­ne får mind­re kon­trol over deres buds­ka­ber, da and­re menings­dan­ne­re og almin­de­li­ge bor­ge­re kan rea­ge­re på poli­ti­ker­nes opda­te­rin­ger og påvir­ke dag­bla­de­nes dæk­ning af sagen. Der kan her­med argu­men­te­res for at være tale om side­lø­ben­de proces­ser, hvor poli­ti­ker­ne kan bru­ge plat­for­me­ne til at få mere kon­trol med kom­mu­ni­ka­tio­nen med væl­ger­ne, sam­ti­dig med kon­trol­len minimeres.

TEMA

P

olitisk
kommun
ikasjon

40 ARTIKLER FRA VOX PUBLICA

FLERE KILDER - FAKTA - KONTEKST

INGEN KOMMENTARER

KOMMENTÉR

Comments are closed.

til toppen