Giver sociale medier politikerne mere kontrol over deres budskaber i dagbladene?

En ana­lyse af avi­ser­nes brug af danske poli­ti­keres opda­te­rin­ger på Face­book og Twit­ter.

Poli­tik­ernes opda­teringer på sociale medi­er citeres ofte i nyheds­dæknin­gen, og i jour­nal­is­tiske kredse drøftes det, hvad denne udvikling bety­der for rela­tio­nen mellem poli­tik­erne og journalisterne. 

I denne analyse under­søges der, hvad der karak­teris­er­er de citerede opda­teringer i ni danske dag­blade i peri­o­den 2011–2013, og hvad udviklin­gen bety­der for poli­tik­ernes mulighed­er for at kon­trollere deres budskaber.

Sociale medi­er er i løbet af det sid­ste årti blevet en inte­gr­eret del af poli­tik­ernes kom­mu­nika­tion med offent­lighe­den. Poli­tik­erne kan bruge sociale medi­er til at kom­mu­nikere direk­te med borg­erne uafhængig af masseme­dierne, som tra­di­tionelt har været bindeled mellem poli­tik­erne og borg­erne, hvilket med­før­er, at poli­tik­erne på sociale medi­er har deres egen kanal, som de kan bruge i kam­p­en om væl­gernes gunst. 

Sideløbende er jour­nal­is­ter beg­y­n­dt at mon­i­torere plat­formene for nyhedss­coops, hvilket giv­er poli­tik­erne end­nu en mulighed for at få spredt deres bud­skab til den brede offent­lighed. Da den daværende kul­tur­min­is­ter Uffe Elbæk (Det Radikale Ven­stre – fra 2013 Alter­na­tivet) i 2012 kom ud i en min­is­ter­storm og val­gte at træde tilbage, offentlig­gjorde han sin beslut­ning på Face­book uden at stille op til efter­føl­gende inter­views før dagen efter på et pressemøde. Opda­terin­gen blev gen­givet i fuld længde i majoriteten af de lands­dækkende avis­er, og hermed undgik Elbæk at skulle svare på kri­tiske spørgsmål fra journalisterne.

Ten­densen til at citere poli­tik­erne fra deres pro­fil­er på sociale medi­er begrænser sig dog ikke til poli­tiske skan­daler. En analyse af de danske dag­blades brug af opda­teringer fra poli­tik­ernes kon­ti på Face­book og Twit­ter siden 2006 vis­er, at dag­bladenes brug af poli­tik­ernes opda­teringer ikke udelukkende er knyt­tet til højt­pro­fil­erede skan­daler, men foregår kon­tin­uerligt og i sti­gende grad.

Som en del af en PhD afhan­dling ved Aal­borg Uni­ver­sitet om, hvor­dan poli­tik­ernes brug af sociale medi­er med­før­er en grundlæggende foran­dring i dynamikkerne mellem poli­tik­erne, pressen og borg­erne, under­søges der i denne analyse, hvad der karak­teris­er­er de opda­teringer fra folke­val­gte poli­tikere på Face­book og Twit­ter, der citeres i ni danske dag­blade i peri­o­den 2011–2013, og hvad udviklin­gen bety­der for poli­tik­ernes mulighed­er for at kon­trollere deres bud­sk­aber. Under­søgelsen byg­ger både på en analyse af avis­ernes brug af poli­tik­ernes opda­teringer på Face­book og Twit­ter og efter­føl­gende inter­views med et bredt spek­trum af poli­tikere med hen­syn til både par­ti, posi­tion i par­ti­et, par­la­men­tarisk erfar­ing og erfar­ing med sociale netværkssider.

Hvad der karakteriserer de citerede opdateringer?

Neden­stående tabel vis­er flere inter­es­sante fund. Først og fremmest vis­er tabellen, at poli­tik­ernes opda­teringer oftere bruges til at illus­trere og uddybe en bredere nyhed­shis­to­rie end som en selvstændig nyhed med min­dre der er tale om en poli­tisk skan­dale eller en poli­tik­er, der taler imod den offi­cielle par­tipoli­tik. Med illus­tra­tion menes, at citatet spiller en min­dre væsentlig rolle i artiklen og kan skæres væk uden, at artiklen svækkes f.eks. i til­fælde hvor citatet ikke udløs­er artiklen eller optræder som en ter­tiær kilde.

Tabell 1. Klikk på tabellen for større versjon.

Tabell 1. Klikk på tabellen for større versjon.

Deru­dover vis­er tabellen en højsig­nifikant sam­men­hæng (p<0,0005) mellem poli­tik­ernes insti­tu­tionelle posi­tion og antallet af citater, således menige folket­ingsmedlem­mer i højere grad citeres via deres onlinekon­ti end min­istrene det i høj grad er menige folket­ingsmedlem­mer, som citeres via deres onlinekon­ti (tabel 1 som pdf).

Politikernes aktivitet på Facebook og Twitter

Analy­sen vis­er også, at poli­tik­ernes par­la­men­tariske erfar­ing ikke har betyd­ning for antallet af citater i peri­o­den, og at poli­tik­ernes aktivitet­sniveau på Face­book og Twit­ter i en repræsen­ta­tiv peri­ode af 2013 heller ikke har en betyd­ning for, hvor ofte poli­tik­eren citeres fra sin online pro­fil i perioden.

Tabel 2 vis­er, at ud af de 54 poli­tikere, som blev citeret i uge 48–50 i 2013, citeres 55.6 pct. 1–3 gange og 44.4 pct. mere end fire gange uafhængig af deres aktivitet­sniveau. Af poli­tikere som har lavet mere end 100 opda­teringer og tweets i peri­o­den, citeres ca. 62 pct. mere end 3 gange. Forskellen mellem de tre aktivitet­sniveauer er dog ikke sta­tis­tisk sig­nifikant, og der­for synes poli­tik­ernes aktivitet­sniveau på Face­book og Twit­ter ikke alene at have en betyd­ning for, hvor ofte aktøren citeres (tabel 2 som pdf).

Tabell 2. Klikk på tabellen for større versjon.

Tabell 2. Klikk på tabellen for større versjon.

Giver sociale medier politikerne mere kontrol over deres budskaber?

Tidligere studi­er af dag­bladenes brug af poli­tik­eres online ytringer kon­klud­er­er, at sociale medi­er har givet poli­tik­erne en større kon­trol over deres bud­skab i og med, at de kan bruge plat­formene til at kom­mu­nikere direk­te med offent­lighe­den og derved omgå de tra­di­tionelle gate­keepere, hvilket ændr­er magtre­la­tion­erne mellem poli­tik­erne og jour­nal­is­terne i poli­tik­ernes favør. 

Et karak­ter­is­ti­ka ved dag­bladenes brug af poli­tik­ernes opda­teringer og tweets i peri­o­den er, at 90–95 pct. af artik­lerne citer­er poli­tik­ernes opda­teringer direk­te og langt størst­ede­len uden et opføl­gende inter­view, hvor jour­nal­is­ten kan stille kri­tiske spørgsmål. Opfat­telsen blandt de inter­viewede poli­tikere er i overensstem­melse med fun­dene i ind­hold­s­analy­sen: poli­tik­erne oplever, at sociale medi­er er med til at give dem en indi­vidu­el mediekanal med adgang til væl­gerne og jour­nal­is­terne. Således val­gte daværende kul­tur­min­is­ter Uffe Elbæk (nu forhen­værende medlem af Det Radikale Ven­stre) i vin­teren 2012 at offentlig­gøre sin afgang som kul­tur­min­is­ter på Face­book uden at give opføl­gende inter­views om afgan­gen i mere end en dag. Jour­nal­is­terne var der­for over­ladt til at citere fra kul­tur­min­is­terens face­bookpro­fil, hvilket gav Elbæk stor kon­trol over sit budskab.

Om artiklen
Artiklen er en forko­rtet ver­sion af Kjeld­sen 2016 “Mellem kon­trol og afmagt: Ændrede rela­tion­er mellem poli­tikere og jour­nal­is­ter på sociale netværkssider”, Mediekul­tur 2016, 59, 95–114.

Analy­sen og de efter­føl­gende inter­views afs­lør­er dog også, at umid­del­barhe­den og poten­tialerne for inter­ak­tivitet, som er en del af plat­formene også kan være risik­a­belt, da aktør­erne i et øje­b­liks ind­sky­delse kan komme til at udtale sig over­ilet og blive sår­bare for andre menings­dan­neres ytringer. Således er der flere eksem­pler på, at poli­tik­erne har skrevet en opda­ter­ing uden at overve­je kon­sekvenserne her­af. I 2013 bliv­er Søren Pind (Ven­stre) citeret fra sin face­bookkon­to for en kri­tik af nyud­nævnte uden­rigsmin­is­ter, Hol­ger K Nielsen (SF), da Søren Pind men­er, at den nyud­nævnte min­is­ter hylder Cuba i sin tiltrædelses­tale. Pinds opda­teringer citeres en del de føl­gende dage, herun­der også andre poli­tikere og menings­dan­neres reak­tion­er på Pinds adfærd. Om sit­u­a­tio­nen ræson­ner­er han:

Det var hvert fald et eksem­pel på hvor jeg burde have været lang­som­mere men der med­virkede de sociale medi­er til at […] alt­så det at jeg havde den mulighed og skrev at jeg kunne ikke forstå at der ikke var nok der rea­gerede… så blev jeg gal og så skrev jeg en gang til og så skrev jeg en tred­je gang og så sagde det bang. (Søren Pind, Venstre)

Han ender med at trække et annon­ceret sam­råd om emnet tilbage efter et møde med sin par­tiledelse. Eksem­plet demon­str­erer, hvor­dan sociale medi­er kan med­føre, at poli­tik­erne får min­dre kon­trol over deres bud­sk­aber, da andre menings­dan­nere og almin­delige borg­ere kan rea­gere på poli­tik­ernes opda­teringer og påvirke dag­bladenes dækn­ing af sagen. Der kan hermed argu­menteres for at være tale om sideløbende process­er, hvor poli­tik­erne kan bruge plat­formene til at få mere kon­trol med kom­mu­nika­tio­nen med væl­gerne, sam­tidig med kon­trollen minimeres.

TEMA

P

olitisk
kommun
ikasjon

42 ARTIKLER FRA VOX PUBLICA

FLERE KILDER - FAKTA - KONTEKST

INGEN KOMMENTARER

Kommentarfeltet til denne artikkelen er nå stengt. Ta kontakt med redaksjonen dersom du har synspunkter på artikkelen.

til toppen