Dagspressen mot allmennkringkasterne på nett — også i Danmark

Et sen­tralt spørsmål i diskusjon­er om medi­estøtte er hva lisens­fi­nan­sierte all­mennkringkastere som NRK skal dri­ve med på inter­nett. Som vi har skrevet om på denne bloggen tidligere ble det blant annet et tatt opp under medi­estøt­teut­val­gets høring nylig.

Kom­mer­sielle konkur­renter i flere europeiske land har øns­ket å begrense offentlig finan­sierte all­mennkringkasteres aktiviteter siden denne typen medie­in­sti­tusjon­er først beveg­et seg ut på net­tet midt på 1990-tal­let. Er det rimelig at all­mennkringkastere tilbyr tjen­ester som lign­er på net­tavis­er? Eller skal de begrens­es for eksem­pel til kun å legge ut ekstrastoff knyt­tet til radio- og tv-program?

Diskusjo­nen er også høyak­tuell i vårt naboland Dan­mark. I et inn­legg på Kom­mu­nika­tions­fo­rum skriv­er medieforsker Niels Brüg­ger om debat­ten knyt­tet til DR. Han tar utgangspunkt i dagens situ­asjon, med en bred poli­tisk enighet om at DRs opp­drag også inklud­er­er net­tet. Så går Brüg­ger his­torisk til verks, og ser for seg hvor­dan dr.dk ville vært der­som konkur­rentenes innvendinger ble tatt til følge. Og han har også et mer generelt poeng:

Man kan også anlægge en mere gener­el mediehis­torisk betragt­ning og trække lin­jerne læn­gere tilbage i tiden. Hvis argu­mentet om, at der kun måtte vis­es pro­gram­re­lateret ind­hold i det nye medie, havde været anvendt, da tv var nyt og radioen var det eneste medie i DR, ville det have lydt nogen­lunde sådan: Der må kun laves tv-udsendelser i tilknyt­ning til en radioud­sendelse. Vi ville i givet fald have haft et noget andet fjern­syn i dag, end til­fældet er. Der er således gode mediehis­toriske grunde til ikke at begrænse en ny medi­etype til udelukkende at være et bagud­skuende ved­hæng til de på et givet tid­spunkt fremhersk­ende medier.