Politikernes opdateringer på sociale medier citeres ofte i nyhedsdækningen, og i journalistiske kredse drøftes det, hvad denne udvikling betyder for relationen mellem politikerne og journalisterne.
I denne analyse undersøges der, hvad der karakteriserer de citerede opdateringer i ni danske dagblade i perioden 2011–2013, og hvad udviklingen betyder for politikernes muligheder for at kontrollere deres budskaber.
Sociale medier er i løbet af det sidste årti blevet en integreret del af politikernes kommunikation med offentligheden. Politikerne kan bruge sociale medier til at kommunikere direkte med borgerne uafhængig af massemedierne, som traditionelt har været bindeled mellem politikerne og borgerne, hvilket medfører, at politikerne på sociale medier har deres egen kanal, som de kan bruge i kampen om vælgernes gunst.
Sideløbende er journalister begyndt at monitorere platformene for nyhedsscoops, hvilket giver politikerne endnu en mulighed for at få spredt deres budskab til den brede offentlighed. Da den daværende kulturminister Uffe Elbæk (Det Radikale Venstre – fra 2013 Alternativet) i 2012 kom ud i en ministerstorm og valgte at træde tilbage, offentliggjorde han sin beslutning på Facebook uden at stille op til efterfølgende interviews før dagen efter på et pressemøde. Opdateringen blev gengivet i fuld længde i majoriteten af de landsdækkende aviser, og hermed undgik Elbæk at skulle svare på kritiske spørgsmål fra journalisterne.
Tendensen til at citere politikerne fra deres profiler på sociale medier begrænser sig dog ikke til politiske skandaler. En analyse af de danske dagblades brug af opdateringer fra politikernes konti på Facebook og Twitter siden 2006 viser, at dagbladenes brug af politikernes opdateringer ikke udelukkende er knyttet til højtprofilerede skandaler, men foregår kontinuerligt og i stigende grad.
Som en del af en PhD afhandling ved Aalborg Universitet om, hvordan politikernes brug af sociale medier medfører en grundlæggende forandring i dynamikkerne mellem politikerne, pressen og borgerne, undersøges der i denne analyse, hvad der karakteriserer de opdateringer fra folkevalgte politikere på Facebook og Twitter, der citeres i ni danske dagblade i perioden 2011–2013, og hvad udviklingen betyder for politikernes muligheder for at kontrollere deres budskaber. Undersøgelsen bygger både på en analyse af avisernes brug af politikernes opdateringer på Facebook og Twitter og efterfølgende interviews med et bredt spektrum af politikere med hensyn til både parti, position i partiet, parlamentarisk erfaring og erfaring med sociale netværkssider.
Hvad der karakteriserer de citerede opdateringer?
Nedenstående tabel viser flere interessante fund. Først og fremmest viser tabellen, at politikernes opdateringer oftere bruges til at illustrere og uddybe en bredere nyhedshistorie end som en selvstændig nyhed med mindre der er tale om en politisk skandale eller en politiker, der taler imod den officielle partipolitik. Med illustration menes, at citatet spiller en mindre væsentlig rolle i artiklen og kan skæres væk uden, at artiklen svækkes f.eks. i tilfælde hvor citatet ikke udløser artiklen eller optræder som en tertiær kilde.
Tabell 1. Klikk på tabellen for større versjon.
Derudover viser tabellen en højsignifikant sammenhæng (p<0,0005) mellem politikernes institutionelle position og antallet af citater, således menige folketingsmedlemmer i højere grad citeres via deres onlinekonti end ministrene det i høj grad er menige folketingsmedlemmer, som citeres via deres onlinekonti (tabel 1 som pdf).
Politikernes aktivitet på Facebook og Twitter
Analysen viser også, at politikernes parlamentariske erfaring ikke har betydning for antallet af citater i perioden, og at politikernes aktivitetsniveau på Facebook og Twitter i en repræsentativ periode af 2013 heller ikke har en betydning for, hvor ofte politikeren citeres fra sin online profil i perioden.
Tabel 2 viser, at ud af de 54 politikere, som blev citeret i uge 48–50 i 2013, citeres 55.6 pct. 1–3 gange og 44.4 pct. mere end fire gange uafhængig af deres aktivitetsniveau. Af politikere som har lavet mere end 100 opdateringer og tweets i perioden, citeres ca. 62 pct. mere end 3 gange. Forskellen mellem de tre aktivitetsniveauer er dog ikke statistisk signifikant, og derfor synes politikernes aktivitetsniveau på Facebook og Twitter ikke alene at have en betydning for, hvor ofte aktøren citeres (tabel 2 som pdf).
Tabell 2. Klikk på tabellen for større versjon.
Giver sociale medier politikerne mere kontrol over deres budskaber?
Tidligere studier af dagbladenes brug af politikeres online ytringer konkluderer, at sociale medier har givet politikerne en større kontrol over deres budskab i og med, at de kan bruge platformene til at kommunikere direkte med offentligheden og derved omgå de traditionelle gatekeepere, hvilket ændrer magtrelationerne mellem politikerne og journalisterne i politikernes favør.
Et karakteristika ved dagbladenes brug af politikernes opdateringer og tweets i perioden er, at 90–95 pct. af artiklerne citerer politikernes opdateringer direkte og langt størstedelen uden et opfølgende interview, hvor journalisten kan stille kritiske spørgsmål. Opfattelsen blandt de interviewede politikere er i overensstemmelse med fundene i indholdsanalysen: politikerne oplever, at sociale medier er med til at give dem en individuel mediekanal med adgang til vælgerne og journalisterne. Således valgte daværende kulturminister Uffe Elbæk (nu forhenværende medlem af Det Radikale Venstre) i vinteren 2012 at offentliggøre sin afgang som kulturminister på Facebook uden at give opfølgende interviews om afgangen i mere end en dag. Journalisterne var derfor overladt til at citere fra kulturministerens facebookprofil, hvilket gav Elbæk stor kontrol over sit budskab.
Om artiklen
Artiklen er en forkortet version af Kjeldsen 2016 “Mellem kontrol og afmagt: Ændrede relationer mellem politikere og journalister på sociale netværkssider”, Mediekultur 2016, 59, 95–114.
Analysen og de efterfølgende interviews afslører dog også, at umiddelbarheden og potentialerne for interaktivitet, som er en del af platformene også kan være risikabelt, da aktørerne i et øjebliks indskydelse kan komme til at udtale sig overilet og blive sårbare for andre meningsdanneres ytringer. Således er der flere eksempler på, at politikerne har skrevet en opdatering uden at overveje konsekvenserne heraf. I 2013 bliver Søren Pind (Venstre) citeret fra sin facebookkonto for en kritik af nyudnævnte udenrigsminister, Holger K Nielsen (SF), da Søren Pind mener, at den nyudnævnte minister hylder Cuba i sin tiltrædelsestale. Pinds opdateringer citeres en del de følgende dage, herunder også andre politikere og meningsdanneres reaktioner på Pinds adfærd. Om situationen ræsonnerer han:
Det var hvert fald et eksempel på hvor jeg burde have været langsommere men der medvirkede de sociale medier til at […] altså det at jeg havde den mulighed og skrev at jeg kunne ikke forstå at der ikke var nok der reagerede… så blev jeg gal og så skrev jeg en gang til og så skrev jeg en tredje gang og så sagde det bang. (Søren Pind, Venstre)
Han ender med at trække et annonceret samråd om emnet tilbage efter et møde med sin partiledelse. Eksemplet demonstrerer, hvordan sociale medier kan medføre, at politikerne får mindre kontrol over deres budskaber, da andre meningsdannere og almindelige borgere kan reagere på politikernes opdateringer og påvirke dagbladenes dækning af sagen. Der kan hermed argumenteres for at være tale om sideløbende processer, hvor politikerne kan bruge platformene til at få mere kontrol med kommunikationen med vælgerne, samtidig med kontrollen minimeres.