100 år!

I dag er det 100 år siden norske kvinner fikk stemmerett på lik linje med menn. En slik hurradag bør selvsagt feires med en liten titt i Virksomme ord-basens rikholdigheter.

Her kan man for eksem­pel finne et inter­es­sant radio­fore­drag av Bet­zy Kjels­berg (Siv Jensens olde­mor) fra 1934, der hun snakker om his­to­rien bak kvin­nens kamp for likestill­ing. Kjels­berg var poli­tik­er for Ven­stre og Avholdspar­ti­et, Norges første kvin­nelige fab­rikkin­spek­tør (med arbei­d­stit­tel inspek­trise), en sterk kvin­nesaks­fork­jem­per — og Dram­mens første kvin­nelige syklist. 

I tal­en går hun blant annet gjen­nom ulike lover som ble inn­ført og som forbedret kvin­nens still­ing, og hun nevn­er kvinnenes tal­ende inntog:

I novem­ber 1884 blev det holdt et stort offentlig møte i Stu­den­ter­sam­fun­det, hvor for­man­nen, cand. jur. Fran­cis Hagerup, senere statsmin­is­ter, talte varmt for kvin­nesak­en. Som ivrige mot­standere optrådte to pro­fes­sor­er, Lochmann og Mon­rad. Deres uttalelser var så oprørende og krenk­ende mot kvinnene at Gina Krog og den unge stu­dent Lau­ra Røm­cke fra Dram­men, senere fru advokat Annæus Schjødt, måtte ta til gjen­mæle. Og så hendte det for­fer­delige at «Kvin­nen talte i for­sam­lin­gen». Hun skulde jo tie i for­sam­linger. Det var første gang og senere har vi nok måt­tet tale både tidlig og sent, for å kreve vår rett.

Betzy Kjelsberg (1866-1950)

Bet­zy Kjels­berg (1866–1950)

Hun snakker også om kam­per som fort­satt står igjen, og vik­tigheten av at kvin­nen er sin egen still­ing bevisst:

Hvad der nu trenges er fort­satt oplysning rundt i lan­det om de ret­tigheter kvinnene har fått og hvad der ennu står igjen før likhet­skravet er gjennemført.

Del­er av de ulike stort­ings­de­bat­tene omkring stem­merett for kvin­ner kan man også finne i data­basen. Der er mange gul­lko­rn, for eksem­pel spår Ole Olsen Malm i 1909 det nasjonale selv­mord ved en inn­føring av poli­tisk stem­merett for kvinner:

Hvor skadelig en lov om kvin­dernes over­fly­t­ning fra hjem­met til det offentlige liv vilde være — og stem­meret og val­gbarhed med ombud­spligt for kvin­der er jo i virke­lighe­den intet andet — trænger ingen nærmere paav­is­ning. Hvorledes man end anskuer kvin­dens still­ing og ret­tighed­er, saa kan det dog ikke negtes, at en adgang og forplig­telse for hende til at delt­age i det offentlige liv maa være en sprængk­ile i fam­i­li­etræet. En grundlovs­bestem­melse om val­gret for kvin­der er en under­miner­ing af fam­i­liens grund­vold, et ind­greb i man­dens ret til at kræve, at hans hus­tru skal leve i og for hjem­met og en vold­shan­dling mod børnene, hvem fam­i­lien i første lin­je skal tjene og støtte. Og det er en under­lig skjæb­nens ironi, at den efter opfyldelse af sin mod­er­trang higende kvin­de ved delt­agelse i kvin­de­sags­bevægelsen ret­ter sin skarpeste brod mod bar­net, ligeover­for hvem jo fam­i­liens trivsel og bestaaen har sin hovedopgave.

Men det var ikke bare mot­standerne som serverte gul­lko­rn, vi finner snerten og god argu­men­tasjon hos fork­jem­perne, som i Ole Bey­er Høst­marks inn­legg fra 1911:

Hr. Hagerup Bull talte om poli­tisk ind­sigt. Det gaar ikke an, mente han, at gi poli­tisk stem­meret til alle disse, som ikke har poli­tisk ind­sigt, før de har vun­det den ind­sigt. Ræson­nementet synes mig litt under­lig. Det min­der mig virke­lig om gut­ten, som sa, han ikke vilde bade, før han hadde lært at svømme. Netop ved at faa stem­meret og utøve stem­meret er det vel, de skal vin­de poli­tisk indsigt.

Mer om stem­merettsju­bileet og arrange­menter finnes på jubileets nettsider.

TEMA

R

etorikk

104 ARTIKLER FRA VOX PUBLICA

FLERE KILDER - FAKTA - KONTEKST

INGEN KOMMENTARER

Kommentarfeltet til denne artikkelen er nå stengt. Ta kontakt med redaksjonen dersom du har synspunkter på artikkelen.

til toppen