100 år!

I dag er det 100 år siden norske kvinner fikk stemmerett på lik linje med menn. En slik hurradag bør selvsagt feires med en liten titt i Virksomme ord-basens rikholdigheter.

Her kan man for eksem­pel fin­ne et inter­es­sant radio­fore­drag av Betzy Kjels­berg (Siv Jen­sens olde­mor) fra 1934, der hun snak­ker om his­to­ri­en bak kvin­nens kamp for like­stil­ling. Kjels­berg var poli­ti­ker for Venst­re og Avholds­par­ti­et, Nor­ges førs­te kvin­ne­li­ge fab­rikk­in­spek­tør (med arbeids­tit­tel inspek­tri­se), en sterk kvinne­saks­for­kjem­per — og Dram­mens førs­te kvin­ne­li­ge syk­list.

I talen går hun blant annet gjen­nom uli­ke lover som ble inn­ført og som for­bed­ret kvin­nens stil­ling, og hun nev­ner kvin­ne­nes talen­de inn­tog:

I novem­ber 1884 blev det holdt et stort offent­lig møte i Stu­den­ter­sam­fun­det, hvor for­man­nen, cand. jur. Fran­cis Hage­rup, sene­re stats­mi­nis­ter, tal­te varmt for kvinne­sa­ken. Som ivri­ge mot­stan­de­re optråd­te to pro­fes­so­rer, Loch­mann og Mon­rad. Deres utta­lel­ser var så oprø­ren­de og kren­ken­de mot kvin­ne­ne at Gina Krog og den unge stu­dent Lau­ra Rømcke fra Dram­men, sene­re fru advo­kat Annæ­us Schjødt, måt­te ta til gjen­mæle. Og så hend­te det for­fer­de­li­ge at «Kvin­nen tal­te i for­sam­lin­gen». Hun skul­de jo tie i for­sam­lin­ger. Det var førs­te gang og sene­re har vi nok måt­tet tale både tid­lig og sent, for å kre­ve vår rett.

Betzy Kjelsberg (1866-1950)

Betzy Kjels­berg (1866–1950)

Hun snak­ker også om kam­per som fort­satt står igjen, og vik­tig­he­ten av at kvin­nen er sin egen stil­ling bevisst:

Hvad der nu tren­ges er fort­satt oplys­ning rundt i lan­det om de ret­tig­he­ter kvin­ne­ne har fått og hvad der ennu står igjen før lik­hets­kra­vet er gjen­nem­ført.

Deler av de uli­ke stor­tings­de­bat­te­ne omkring stem­me­rett for kvin­ner kan man også fin­ne i data­ba­sen. Der er man­ge gull­korn, for eksem­pel spår Ole Olsen Malm i 1909 det nasjo­na­le selv­mord ved en inn­fø­ring av poli­tisk stem­me­rett for kvin­ner:

Hvor ska­de­lig en lov om kvin­der­nes over­flyt­ning fra hjem­met til det offent­li­ge liv vil­de være — og stem­me­ret og valg­bar­hed med ombuds­p­ligt for kvin­der er jo i vir­ke­lig­he­den intet andet — træn­ger ingen nær­me­re paavis­ning. Hvor­le­des man end anskuer kvin­dens stil­ling og ret­tig­he­der, saa kan det dog ikke neg­tes, at en adgang og for­plig­tel­se for hen­de til at del­ta­ge i det offent­li­ge liv maa være en spræng­kile i fami­lie­træet. En grund­lovs­be­stem­mel­se om valg­ret for kvin­der er en under­mi­ne­ring af fami­li­ens grund­vold, et ind­greb i man­dens ret til at kræve, at hans hus­tru skal leve i og for hjem­met og en volds­hand­ling mod bør­ne­ne, hvem fami­li­en i førs­te lin­je skal tje­ne og støt­te. Og det er en under­lig skjæb­nens iro­ni, at den efter opfyl­del­se af sin moder­trang higen­de kvin­de ved del­ta­gel­se i kvinde­sags­be­væ­gel­sen ret­ter sin skar­pes­te brod mod bar­net, lige­over­for hvem jo fami­li­ens triv­sel og bestaa­en har sin hoved­op­ga­ve.

Men det var ikke bare mot­stan­der­ne som ser­ver­te gull­korn, vi fin­ner sner­ten og god argu­men­ta­sjon hos for­kjem­per­ne, som i Ole Bey­er Høst­marks inn­legg fra 1911:

Hr. Hage­rup Bull tal­te om poli­tisk ind­sigt. Det gaar ikke an, men­te han, at gi poli­tisk stem­me­ret til alle dis­se, som ikke har poli­tisk ind­sigt, før de har vun­det den ind­sigt. Ræson­ne­men­tet synes mig litt under­lig. Det min­der mig vir­ke­lig om gut­ten, som sa, han ikke vil­de bade, før han had­de lært at svøm­me. Netop ved at faa stem­me­ret og utøve stem­me­ret er det vel, de skal vin­de poli­tisk ind­sigt.

Mer om stem­me­retts­ju­bi­le­et og arran­ge­men­ter fin­nes på jubi­le­ets nett­si­der.

TEMA

R

etorikk

101 ARTIKLER FRA VOX PUBLICA

FLERE KILDER - FAKTA - KONTEKST

INGEN KOMMENTARER

KOMMENTÉR

Comments are closed.

til toppen