Her kan man for eksempel finne et interessant radioforedrag av Betzy Kjelsberg (Siv Jensens oldemor) fra 1934, der hun snakker om historien bak kvinnens kamp for likestilling. Kjelsberg var politiker for Venstre og Avholdspartiet, Norges første kvinnelige fabrikkinspektør (med arbeidstittel inspektrise), en sterk kvinnesaksforkjemper — og Drammens første kvinnelige syklist.
I talen går hun blant annet gjennom ulike lover som ble innført og som forbedret kvinnens stilling, og hun nevner kvinnenes talende inntog:
I november 1884 blev det holdt et stort offentlig møte i Studentersamfundet, hvor formannen, cand. jur. Francis Hagerup, senere statsminister, talte varmt for kvinnesaken. Som ivrige motstandere optrådte to professorer, Lochmann og Monrad. Deres uttalelser var så oprørende og krenkende mot kvinnene at Gina Krog og den unge student Laura Rømcke fra Drammen, senere fru advokat Annæus Schjødt, måtte ta til gjenmæle. Og så hendte det forferdelige at «Kvinnen talte i forsamlingen». Hun skulde jo tie i forsamlinger. Det var første gang og senere har vi nok måttet tale både tidlig og sent, for å kreve vår rett.
Betzy Kjelsberg (1866–1950)
Hun snakker også om kamper som fortsatt står igjen, og viktigheten av at kvinnen er sin egen stilling bevisst:
Hvad der nu trenges er fortsatt oplysning rundt i landet om de rettigheter kvinnene har fått og hvad der ennu står igjen før likhetskravet er gjennemført.
Deler av de ulike stortingsdebattene omkring stemmerett for kvinner kan man også finne i databasen. Der er mange gullkorn, for eksempel spår Ole Olsen Malm i 1909 det nasjonale selvmord ved en innføring av politisk stemmerett for kvinner:
Hvor skadelig en lov om kvindernes overflytning fra hjemmet til det offentlige liv vilde være — og stemmeret og valgbarhed med ombudspligt for kvinder er jo i virkeligheden intet andet — trænger ingen nærmere paavisning. Hvorledes man end anskuer kvindens stilling og rettigheder, saa kan det dog ikke negtes, at en adgang og forpligtelse for hende til at deltage i det offentlige liv maa være en sprængkile i familietræet. En grundlovsbestemmelse om valgret for kvinder er en underminering af familiens grundvold, et indgreb i mandens ret til at kræve, at hans hustru skal leve i og for hjemmet og en voldshandling mod børnene, hvem familien i første linje skal tjene og støtte. Og det er en underlig skjæbnens ironi, at den efter opfyldelse af sin modertrang higende kvinde ved deltagelse i kvindesagsbevægelsen retter sin skarpeste brod mod barnet, ligeoverfor hvem jo familiens trivsel og bestaaen har sin hovedopgave.
Men det var ikke bare motstanderne som serverte gullkorn, vi finner snerten og god argumentasjon hos forkjemperne, som i Ole Beyer Høstmarks innlegg fra 1911:
Hr. Hagerup Bull talte om politisk indsigt. Det gaar ikke an, mente han, at gi politisk stemmeret til alle disse, som ikke har politisk indsigt, før de har vundet den indsigt. Ræsonnementet synes mig litt underlig. Det minder mig virkelig om gutten, som sa, han ikke vilde bade, før han hadde lært at svømme. Netop ved at faa stemmeret og utøve stemmeret er det vel, de skal vinde politisk indsigt.
Mer om stemmerettsjubileet og arrangementer finnes på jubileets nettsider.