Ragna Vilhelmine Nielsen

I forbindelse med stemmerettsjubileet, vil jeg trekke frem noen av de kvinnelige talerne i databasen som på ulike vis har vært aktive pådrivere vedrørende kvinners stilling og rettigheter. En av dem er Ragna Nielsen.

Rag­na Nielsen (1845–1924) er kjent som en stor kvinne­saks­kvin­ne og peda­gog; liden­ska­pe­lig opp­tatt av både like­stil­ling og skole­po­li­tikk. Hun opp­ret­tet i 1885 lan­dets førs­te fel­les­sko­le for jen­ter og gut­ter i små­sko­le, mid­del­sko­le og gym­nassko­le, nem­lig Fru Nielsens Latin- og Real­sko­le. Det­te ble snart en av de størs­te og mest anset­te sko­ler i Kris­tia­nia. Hun var også blant stif­ter­ne av Kvinde­stem­me­rets­for­enin­gen, hvor hun satt som styre­med­lem fra 1903 til 1913.

Ragna Nielsen (foto: Digitalt Museum, CC: by-sa)

Rag­na Nielsen (foto: Digi­talt Muse­um, CC: by-sa)

Stem­me­retts­sa­ken var like­vel en vans­ke­lig sak; Nielsen skif­tet mening fra å kjem­pe for all­menn stem­me­rett for kvin­ner, til en mer begren­set kvin­ne­lig stem­me­rett, for­di hun men­te kvin­ne­ne (sær­lig arbei­der­kvin­ne­ne) ennå mang­let den nød­ven­di­ge moden­he­ten for stem­me­rett på sam­me betin­gel­ser som menn. Stem­me­rett kun­ne ikke sees på som en men­neske­rett, men en bor­ger­ret­tig­het som uen­ga­sjer­te kvin­ner ikke for­tjen­te. I 1898 ble hun refe­rert i kvinne­saks­tids­skrif­tet Nylæn­de: «Hvis alle kvin­der naa­e­de stem­me­ret om to hund­re­de aar, var det saa fort, som de kune ven­te det; hun øns­ke­de ikke, de maat­te faa det før.» En all­menn stem­me­rett for kvin­ner ved stor­tings­valg lå iføl­ge Nielsen alt­så langt frem i tid!

Rag­na Nielsen var en stor taler, kan­skje i enda stør­re grad enn for eksem­pel Gina Krogh — men nav­net er ikke like kjent i dag. Vi skul­le gjer­ne hatt fle­re taler av hen­ne repre­sen­tert i Virk­som­me ord-data­ba­sen, enn så len­ge kan man fin­ne seks av hen­nes taler.

Der er saa man­ge kvin­der, som tror, at de enten sta­ar som mod­stan­de­re eller ial­fald neut­ra­le lige­over­for kvinde­sa­gen. Og dog er der ikke en enes­te kvin­de, som ikke bevidst eller ube­vidst hind­rer eller frem­mer arbei­det for kvin­der­nes sag. Enhver kvin­de, der ved sit væsen og hele sit liv vin­der respekt for sig selv, hun frem­mer sagen. Og saa­dan­ne unge piger, paa hvem man ser, at det, de tæn­ker paa og er opfyldt af, det er, hvor­le­des de tar sig ud, især hvor­le­des de tar sig ud lige­over­for mænd, som tror, det er yndigt at ha et jaa­let væsen, koket­te­rer med at dri­ve paa sport f. eks. og hvi­ner, hver gang de fal­der af ski­ene, især hvis der er mænd i nær­he­den — den slags unge piger, de gjør hvad de kan for at hind­re vor sags frem­gang. Og saa er der igjen dem, som tror, at det er kvinde­sag, at kvin­der lægger an paa at være saa utæk­ke­li­ge som muligt og efter­abe mæn­de­ne — men det skal de kvin­der vide, at det er ikke ved saa­dan­ne ting, at kvinde­sa­gen frem­mes, som at kvin­der f. eks. lærer sig til at drik­ke dram­mer og røge tobak. (Fra Nielsens inn­led­nings­fore­drag ved møtet i Norsk Kvinde­sags­for­ening i 1891)

(Mye av infor­ma­sjo­nen her er hen­tet fra Mari Jonas­sens bok: «Livet er et pust. Rag­na Nielsen — en bio­gra­fi»)

TEMA

M

enneske
rettigh
eter

50 ARTIKLER FRA VOX PUBLICA

FLERE KILDER - FAKTA - KONTEKST

INGEN KOMMENTARER

KOMMENTÉR

Comments are closed.

til toppen