Pioneren

Tenk om Aasta Hansteen hadde hatt en metoo-kampanje å støtte seg til der hun gikk gjennom Kristiania på kveldstid med ridepisken sin for å beskytte seg mot innpåslitne menn!

Eller når hun tråd­te frem som Nor­ges førs­te kvin­ne­li­ge fore­drags­hol­der – og ble møtt av run­gen­de mas­ku­li­ne lat­ter­brøl fra salen, spott og tra­kas­se­ring. Iste­det ble hun sett på som manne­vond og vans­ke­lig, og all mot­stan­den ble etter­hvert så kre­ven­de, at hun emi­grer­te til USA i nes­ten 10 år.

«Publikum haanlo, trampet og ropte til hende»

Aas­ta Han­steen (1824–1908) er en av dis­se pio­ne­re­ne som brøy­ta vei i den manns­do­mi­ner­te vel­lin­ga ved å ha en opp­før­sel som til de gra­der over­skred det aksep­ter­te for en kvin­ne i dati­dens Nor­ge.

I til­legg til å være førs­te nors­ke kvin­ne til å tale bor­ger­lig kvinne­sak i offent­lig­he­ten, var hun også Nor­ges førs­te kvin­ne som blei utdan­na til pro­fe­sjo­nell bil­led­kunst­ner. Pro­ble­met her var at hun ikke bare var maler­in­ne, men en ambi­siøs sådan. Det­te gjor­de at kar­rie­ren ikke var­te så len­ge, da en kvin­ne til nøds bur­de hol­de seg til por­trett­ma­le­ri­er, noe som føl­tes alt­for begren­sen­de for Han­steen. Maler­pe­rioden ble like­vel vel­dig vik­tig for hen­ne; hun ble aner­kjent som por­trett­ma­ler, og kuns­ten gav hen­ne selv­til­lit til å fort­set­te sine and­re kam­per gjen­nom res­ten av livet.

Han­steen var også en av de aller førs­te bru­ker­ne av den nye mål­for­men lands­mål, den førs­te blant bor­ger­ska­pe­ts kvin­ner som gikk alei­ne på gata (også på kvel­den), og som fre­kven­ter­te kafe­er ale­ne (Uten anstand! Skan­da­le!) — hun var rett og slett en pio­ner på fle­re are­na­er.

Aas­ta Han­steen, 1863 av A. Moe­stue

Men til­ba­ke til den talen­de Aas­ta Han­steen. Virk­som­me ord-data­ba­sen inne­hol­der fore­lø­pig fire av Han­steens taler og fore­drag, og hen­nes mest kjen­te er fore­dra­get (og boka): «Kvin­den skabt i Guds bil­le­de». Det­te reis­te hun rundt med, og høs­tet, vel, ikke akku­rat applaus, men i hvert fall nys­gjer­ri­ge til­skue­re. De kun­ne få se noe så ekso­tisk (og lat­ter­lig) som en kvin­ne­lig fore­drags­hol­der! Over­alt hvor hun kom, ble hun lat­ter­lig­gjort og tra­kas­sert av salen og kri­ti­ker­ne. Anders Johan­sen skri­ver i sin ennå ikke utgit­te «Kom­me til orde. Poli­tisk kom­mu­ni­ka­sjon i det 19. århund­re»:

En ung mann som var til ste­de da Han­steen opp­tråd­te i Trond­hjem, hus­ket det sei­ne­re som noe av det pin­ligs­te han had­de opp­levd. «Pub­li­kum haan­lo, tram­pet og rop­te til hen­de. Bare det at hun var kvin­de og stod paa taler­sto­len – noget sligt var ald­rig den gang set – det var saa uhy­re komisk. Naar der­til kom at hun var en liten, uan­se­lig skik­kel­se, som med hef­tig­het utkas­tet sine ori­gi­na­le idé­er, da blev komi­ken for gran­dios – for mæng­den.»

Talen i seg selv er i grunn ikke det spor mor­som, men hel­ler et kamp­skrift mot den patri­ar­kals­ke kir­kens «han­kjønn­s­ty­ran­ni» som ikke vil­le til­kjen­ne kvin­ner det sam­me verd eller de sam­me ret­tig­he­ter som menn. Når kvin­nen i lik­het med man­nen var skapt i Guds bil­de, måt­te hun være like­stilt med ham, men­te hun, slik at de sam­men kun­ne få gi stem­me til alle tone­ne i orge­let:

Naar Kvin­de­lig­he­den bli­ver erkendt som aan­de­lig Stør­rel­se, da vil ende­lig Men­neske­he­dens Orgel kun­ne tone med «fuldt Spil», (Aas­mund Olafs­son Vin­je), efter­at hid­til, gennem Aar­tus­in­der, den mand­li­ge Røst har lydt, alt­o­ver­dø­ven­de og «ale­ne, med Styr­kens Haard­hed.»

Hun inn­røm­mer lett at mot­stan­den mot kvinne­sa­ken fin­nes hos både menn og kvin­ner, men at hun nå ret­ter seg mot de mann­li­ge mot­stan­der­ne:

Den Sag som kal­des Kvinde­sa­gen, det­te Arbei­de som dri­ves over hele den civi­lise­re­de Ver­den for at for­bed­re Kvin­der­nes Stil­ling og indsæt­te dem i deres natur­li­ge Ret­tig­he­der, den­ne Sag har sine Mod­stan­de­re, som frem­stil­le den paa en saa for­vendt og kari­ka­tu­rag­tig Maa­de, at man har ondt for at tro, at det vir­ke­ligt er deres Opfat­ning de kom­mer frem med, man nødes næs­ten til at tro, at der er ond Vil­je med i Spil­let; det vil da sige, at de slaa sig dum­me, som man siger, for ikke at indr­øm­me det beret­ti­ge­de, det uen­de­ligt beret­ti­ge­de, i det­te Arbei­de, for at frigø­re Kvin­der­ne fra For­dom­me­nes Tryk. Den­ne Sag har mand­li­ge Mod­stan­de­re og kvin­de­li­ge Mod­stan­de­re. Jeg ved ikke hvem af dis­se som er værst. De mand­li­ge Mod­stan­de­re er mere tyk­hu­d­e­de, men de kvin­de­li­ge Mod­stan­de­re er over al Maa­de stiv­nak­ke­de og alde­les umod­ta­ge­li­ge for For­nuft. Allige­vel er dis­se Strøtan­ker, som jeg nu vil frem­føre hoved­sa­ge­ligt ret­te­de mod de mand­li­ge Mod­stan­de­re, af den Grund, at jeg synes at der nu er, og altid har været, hak­ket alt­for meget paa Kvin­der­ne og alt­for lidet paa Mæn­de­ne. Jeg vil der­for lade de kvin­de­li­ge Mod­stan­de­re sej­le deres egen Sø. Jeg vil blot se hen til, at man ikke kan ven­te stort af Kvin­der­ne, da de lever i saa tryk­ke­de og ind­skræn­ke­de For­hold, og er ble­vet vets­kræm­te af alt­for megen Hov­mes­te­re­ring fra alle Kan­ter, baa­de fra den verds­li­ge og fra den geist­li­ge Side. Med Magt­ha­ve­re behø­ver man der­imod ingen Med­li­den­hed at have.

«En Bemærkning, som røbede et tænkende Væsen»

Et annet fore­drag, holdt på Saga­tun Folke­høg­sko­le i 1879, har tit­te­len «Kvinde­sa­gen set fra Folke­høj­sko­lens Stand­punkt», og her får vi glimt av de sosi­alt snev­re ram­me­ne kvin­ne­ne ope­rer­te i:

- Hvor nøje man imid­ler­tid tog det med Hen­syn til «Over­greb» fra Kvinde­køn­nets Side, faar man Besked om i Ver­ge­lands Brev­veks­ling. Vi ser der, at Fred­rika Bre­mer i 1840 hav­de skre­vet til Hen­rik Ver­ge­land for at for­hø­re sig om nors­ke For­hold, da hun vil­de dig­te en For­tæl­ling som skul­de fore­gaa i Nor­ge. Hun spør­ger, om det kan gaa an at skild­re en ung norsk Pige som inter­es­se­rer sig for noget mer end Silke­baand og Smørre­brød. Her­til sva­rer Ver­ge­land: Nei det kan ikke gaa an. Han hav­de selv været til­ste­de, i et Selskab, hvor en Dame hav­de gjort en Bemærkning, som røbe­de et tæn­ken­de Væsen, og da hav­de Her­rer­ne tyde­lig vist at de hav­de en pin­lig For­nem­mel­se, man kun­de mær­ke at de hel­ler hav­de øns­ket at høre en Ytring af en anden Slags, f. Ex. «Søde Lina, hvor har du købt det Kjole­tø­jet?» Og Damer­ne hav­de faa­et en ren Skræk, de saa du som en Flok Høns som Høgen netop har flø­jet over.

Her var det sket et Over­greb, et af dis­se fryg­te­li­ge, hvor «Natu­rens Lov» og «Guds Anord­nin­ger» er kræn­ket, det var tyde­ligt for Alle!

Hun ser like­vel noen lys­punkt, blant annet en omdrei­ning hos sam­ti­dens dik­te­re, med for eksem­pel Ibsens kvinne­skik­kel­ser:

Vi føler som en Luft­ning af den gam­le frie nors­ke Folke­aand kom­me os imøde, vi ser vore Dig­te­re som Lede­re i Spid­sen for det fol­ke­li­ge Frem­skridt. Vi føler en For­vis­ning om at naar Folke­aan­den engang bli­ver rig­tig vaagen og rei­ser Hoved­et, da vil dens førs­te Ger­ning være at føre Frøya, Hus­fru­en, Kvin­den igen op i Høj­sæ­det, hvor i Nor­den fra gam­mel Tid, hen­des Plads altid har været. Og naar det er sket, da maa For­ku­el­sen for­svin­de og det nor­dis­ke Folke­liv vil opblomst­re i fuld Kraft og Skøn­hed.

Som nevnt emi­grer­te Han­steen til USA i nes­ten ti år på grunn av alt tryk­ket rundt hen­ne, men da hun retur­ner­te, kom hun til et Nor­ge som både var poli­tisk og kul­tu­relt end­ret siden hun dro. Nå ble hun mot­tatt som den kvinne­saks­pio­ne­ren hun vir­ke­lig var, til stor inspi­ra­sjon for dati­dens fers­ke og den sene­re etab­ler­te kvinne­be­ve­gel­sen. I 1904 ble hun æres­med­lem i Norsk Kvinne­saks­for­ening, og hun fort­sat­te selv sitt eget kvinne­saks­ar­beid helt til sin død, både gjen­nom fore­drag og kro­nik­ker.

Kilder:

Anders Johan­sen: «Kom­me til orde. Poli­tisk kom­mu­ni­ka­sjon i det 19. århund­re» (under utgi­vel­se)
Norsk bio­gra­fisk lek­si­kon
Sto­re nors­ke lek­si­kon
Wiki­pe­dia

TEMA

K

vinnesa
k

12 ARTIKLER FRA VOX PUBLICA

FLERE KILDER - FAKTA - KONTEKST

INGEN KOMMENTARER

Kommentarfeltet til denne artikkelen er nå stengt. Ta kontakt med redaksjonen dersom du har synspunkter på artikkelen.

til toppen